Hoppeborge er et hit. Både til private fester, konfirmationer og byfester. De samler børnene om noget sjovt, der ikke kræver en skærm, og de får brændt krudt af på den gode måde. Men en hoppeborg er ikke bare et stort stykke plastik, der lige pustes op og så kører det. Sikkerheden skal være i orden, og det starter længe før den første hopper på den.

Her er det vigtigste, du skal have styr på, når børnene skal hoppe trygt og godt

  • EU-godkendelse: Brug kun hoppeborge, der lever op til EN 14960.
  • Forankring: Fastgør rigtigt til underlaget, uanset om det er græs eller asfalt.
  • Opsyn: En myndig person skal holde øje hele tiden.
  • Offentlige krav: Synsbog, kontrolattest og ansvarsforsikring, herunder specifik forsikring til hoppeborge, skal være på plads.
  • Vind og vejr: Hold øje med DMI, og luk ned i tide.

Jeg har set de fleste fejl. Fra for korte pløkker til blæsere på dårlige forlængerledninger. Og ja, desværre også billige borger fra udenlandske markedspladser, der slet ikke er lavet til europæiske krav. Det kan gå galt, og det går stærkt, når vinden tager fat, eller når der ikke er en voksen på posten.
Cliff Agerbo MidtVest Festudlejning

Hvad betyder “godkendt udstyr” i praksis?

Det korte svar: EN 14960. Det er den europæiske standard for hoppeborge og Oppustelig forlystelser. Den fortæller, hvad materialet skal kunne holde til, hvordan syningerne er lavet, og hvordan sikkerheden er tænkt ind fra start. Det er ikke papirnusseri. Det er det, der gør forskellen mellem robust PVC og tynd nylon, der kan smelte eller briste.

De seneste år er der kommet mange billige modeller ind i landet. De ser fine ud på billederne. Men jeg har selv set hoppeborge, hvor stoffet føles mere som en let regnjakke end en sikker forlystelse. Det er ikke det, du vil have i baghaven, hvis der kommer et vindpust over Ikast.

Når du lejer, så spørg om dokumentation. Seriøse udlejere kan vise EN 14960 og fortælle, hvem der har synet borgen. Hos os ligger papirerne klar, når vi ruller ind med bilen. Du må gerne se med.

Forankring der holder, også når vinden frisker op

En hoppeborg er et sejl. Ikke en sten. Den skal holdes fast. Rigtigt.

På græs bruger vi kraftige pløkker gennem de syede beslag. De bliver slået helt i bund. Ikke “næsten.” Ikke “det går nok.” På hårdt underlag bruger vi tunge klodser eller sandsække, fornakring skal fastholdes med en vægt på 1600 Nevton’s eller 165 kg. Vi sikrer flere punkter langs siderne, for belastningen kommer ikke altid lige.

Jeg hører indimellem “vi smider bare to teltspløkker i, så går det.” Det gør det ikke. Teltspløkker er til telte. Hoppeborge kræver udstyr lavet til opgaven.
Cliff Agerbo Midtvest Festudlejninng

På en blæsende dag i Herning er forskellen tydelig. En korrekt forankret hoppeborg står fast. En sjusket opsætning vandrer sidelæns, vælter blæseren eller løfter sig. Det sidste er ikke til at spøge med.

Der skal en voksen til, hele tiden

Opsyn er ikke en pynteting. Det er en forudsætning for, at hoppeborgen må bruges, og det skal være en myndig person. Altså en voksen på 18 år eller derover. Ikke storesøster på 14. Ikke “fra terrassen mens vi griller.”

Den voksne styrer flowet. Hvor mange der må være i borgen på en gang. At små og store ikke hopper sammen. At ingen hænger i væggene eller laver saltomortaler. Og at ind- og udgangen er fri, så man let kan komme ud, hvis noget sker.

Reager med det samme, hvis du ser:

  • for mange børn inde ad gangen
  • skub og træk
  • blæseren stopper eller lyder skidt
  • vinden tager til

En hoppeborg er et aktivt legeområde. Den skal passes. Du kan sagtens gøre det selv, du har fået en ordentlig instruktion inde vi køre igen. Så du kan slippe for bekymringen og bare hygge med gæsterne.

Offentlige arrangementer har flere krav

Når du holder et arrangement med offentlig adgang altså byfester, foreningsdage, skolefester, daginstitutioner, gadefester og alle de steder, hvor folk bare kan komme forbi og hoppe – så gælder der særlige regler. Her skal der søges tilladelse hos politiet, før hoppeborgen må pustes op. Politiet vil gennemgå vores synsrapporter og tjekke, at vi har de lovpligtige forsikringer på plads.

Vi hjælper selvfølgelig gerne med ansøgningen til politiet og alt det praktiske papirarbejde. Vi har styr på kravene og erfaring fra både Herning, Skjern, og Brande, samt events i Holstebro og Ringkøbing. Det gør det hele nemmere for dig som arrangør og giver ro i maven.

Hvis du selv står for arrangementet, så sæt lidt tid af til at samle bilagene, inden du søger. Husk at tjekke, at synsrapporten på hoppeborgen ikke er over 12 måneder gammel. Vi hjælper dig hele vejen, så du kan fokusere på festen.

Vind er den største sikkerhedsrisiko for en hoppeborg

Hoppeborge og kraftig vind er en dårlig kombination. Vi holder øje med DMI. Det bør du også. Allerede omkring 8 til 9 m/s begynder vi at være ekstra opmærksomme som svarer til frisk vind hvor små løvtræer svajer lidt. Ved 10 m/s lukker vi ned. Hellere fem minutters pause end en dag, der ender forkert.

Den amerikanske sikkerhedsstyrelse CPSC har registreret tusindvis af skader hvert år i forbindelse med hoppeborge, hvor vind og dårlig forankring går igen som en af de største årsager. Du kan læse deres officielle anbefalinger her: Læs den officielle sikkerhedsmeddelelse her (engelsk)

Regn gør bunden glat. Torden er no-go. Ved skybrud eller lyn stopper vi, får børnene roligt ud, slukker blæseren og sikrer udstyret. En våd hoppeborg er ikke i brug, før den er tør igen.

Hvorfor alt det her giver mening for dig

Sikkerhedsregler hoppeborg lyder måske tunge, men de skaber faktisk mere leg. Når borgen står korrekt, og der er en voksen på posten, glider det. Ingen bøvl, ingen stoppet festen, ingen unødig nervøsitet. Bare glade ansigter og en god dag.

Her er det, du som lejer får ud af at vælge en udlejer der gør tingene rigtigt:

EgenskabFordelUdbytte for kunden
EU-godkendt hoppeborgMaterialer og konstruktion lever op til sikkerhedsstandarderHøj sikkerhed og mindre risiko for ulykke
Korrekt forankringHoppeborgen står stabilt i vind og ved aktivitetTryghed og mindre chance for at hoppeborgen vælter eller rykker sig
Overvågning af en voksenHurtig reaktion hvis børn opfører sig farligt eller overbelaster borgenFærre skader og mere ro for forældrene
Syn og dokumentation ved offentlige arrangementerMyndighederne godkender brugen, og krav overholdesArrangører undgår bøder, problemer og ansvar
Fokus på vind og vejrHoppeborgen lukkes ned i tide ved farlige forholdForhindrer ulykker og giver en bedre og tryggere oplevelse

Sådan gør vi hos MidtVest Festudlejning

Vi kører dagligt i Midtjylland og Vestjylland. Ofte flere stop samme dag. Herning om formiddagen, Videbæk efter frokost og en fest i Viborg om aftenen. Det stiller krav til systematik. Og til at vi altid kan stå inde for vores navn.

Udstyr bliver vasket, tørret og tjekket, herunder grundig hoppeborg inspektion, før det forlader lageret. Pakkerne er komplette. Pløkkerne passer. Stropperne er hele. Vi hjælper gerne med opsætningen. I skal blot stille en til to personer til rådighed, og så sørger vi for, at hoppeborgen bliver sat op rigtigt, står sikkert og lever op til alle sikkerhedsregler.

Vi instruerer altid den ansvarlige voksen. Kort, klart og praktisk. Hvor mange må der være i ad gangen. Hvad gør man, hvis blæseren stopper. Hvornår lukker man ved vind. Det tager få minutter, og det er guld værd for resten af dagen.

Skal borgen stå offentligt, sørger vi for synsbog, kontrolattest og forsikringspapirer. Vi hjælper også gerne med myndighedsansøgningen, hvis det er første gang, I sætter en hoppeborg op i f.eks. Herning Kommune eller Ringkøbing-Skjern.

Og ja, vi har en vagttelefon. Døgnet rundt. Hvis strømmen driller lidt ud på aftenen i Brande, eller hvis en strop skal efterspændes i Ikast, så ringer du bare. Vi hjælper. Hellere et opkald for meget end for lidt.

Den praktiske huskeliste på dagen

Du behøver ikke kunne alle standarder udenad. Men hvis du tjekker disse ting, kommer du virkelig langt:

  • Ren og hel
  • Rigtige pløkker eller tunge vægte
  • Blæser og strøm med jordfejlafbryder
  • Voksen på posten
  • Vindkontrol hos DMI ikke over 10 m/s

Hvad med børn i forskellige aldre?

Det er helt fint at blande børnene, hvis der er god plads og ikke så mange, der hopper på én gang. Men til de større arrangementer skal man virkelig overveje, om det ikke giver mening at have en ekstra hoppeborg kun til de mindste. For det kan altså hurtigt blive lidt vildt, når både store og små hopper sammen og de små har bedst af at få deres eget område, hvor de ikke bliver væltet rundt af de store med fuld fart på.

Sko, smykker, skarpe kanter og mad bliver udenfor. Våde sokker kan være glatte, så tag gerne tørre på. Lille ting. Stor forskel i sikkerheden.

Til dig der planlægger byfest eller messe

Skal du lave aktivitet i publikumsområdet i Herning Messecenter, på torvet i Holstebro eller til byfest i Skjern, så ring tidligt. Ikke fordi vi vil holde dig hen, men fordi der er papirer, der skal med. Vi kan sammensætte en løsning med hoppeborg, softice, slush ice popcorn og candyfloss, så I får både aktivitet og forplejning samlet et sted.

Vi kender terrænet, parkeringsforholdene og kravene fra myndighederne. Det sparer tid. Og nerver. Vi møder i god tid, sætter op i ro og mag og er på telefonen, når arrangementet kører. Det giver jer luft til alt det andet.

Skal vi hjælpe med din næste fest?

Uanset om du holder fødselsdag i Grindsted, konfirmation i Silkeborg eller en sommerfest i skole i Varde, kan vi gøre det trygt og nemt. Vi leverer, hjælper med opsætning, instruerer og henter igen. Du får ren, godkendt og forsikret kvalitet. Og et smil med i prisen.

Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål. Vi tager gerne en snak om plads, underlag, vind, strøm og alt det praktiske. Det er det, vi er her for. Og vi vil hellere hjælpe fra start end redde på målstregen.